St. Flagspætte trommer foråret i møde.

Der skal ikke mere til end et solstrejf og lidt mildning til i januar, så kan man høre den store flagspættes trommen i vinterskoven. Den varsler at vi går mod lysere tider og at dagene bliver længere dag for dag.

Den store flagspætte er vidt udbredt og den almindeligste af vores flagspætter mest udbredt i de ældre løvskove. Hænger du lidt talg (fedt) op i et træ har du gode muligheder for at få besøg af flagspætten i vinterhalvåret også i villahaven.

Flagspætten er en broget fugl med sorte, hvide og røde farver. Navnet leder naturligt til at det nok er Dannebrog med de rød hvide farver der har givet den navnet, men vi skal nu nok som med mange andre fuglenavne til Tyskland for at finde oprindelsen. Det tyske ord fleck betyder plet og det er givet flagspættens runde hvide pletter på vingernes sorte baggrund der er oprindelsen til navnet.

St flagspætte på fedtklump med solsikkekærner

Flagspætten har en helt særlig opbygning af kraniet som gør, at den kan tåle at mejsle redehuller ud i løvtræerne, samt tromme på døde grene mv. For dem der kan huske, de gamle telefonpæle med blikhat, her brugte flagspætten blikhatten som tromme. Det gav en ekstra høj lyd som nok har signaleret til andre spættepar i nabolaget, at her boede en særlig stærk spætte, så de havde bare at holde sig ude af dens territorie.

Flagspætten er vigtig for mange andre arter, både andre hulrugende fugle som bruger de gamle spættehuller som redested, men også en række insekter og svampe bruger redehullet som indgang, til et træ som i forvejen ofte er svækket.

Sætter du redekasser op til mejser så husk at sætte en lille metalplade omkring indflyvningshullet, ellers hakker flagspætten tit hullet i kassen så stort, at den kan tage mejseungerne når de er klækket af æggene. Det samme gælder egern som også har for vane at tømme redekasserne.

Flagspætten høre til skrigefuglene, der alle har det til fælles at de ikke ligefrem er diskrete i deres adfærd, kaldet og ikke mindst ungernes tikkelyde, er ikke det bedste forsvar når der er skovmår, egern, duehøg og spurvehøg i nabolaget.

Jeg har selv oplevet et drastisk fald i antallet af vellykkede yngleforsøg i en af statens skove. Gennem 19 år faldt antallet af flyvedygtige unger, selvom der stadig blev flere og flere gamle træer med egnede ynglepladser.

Ofte er jeg i samme skov stødt på flagspættens fjer på et af de stød som duehøg og spurvehøg bruger som plukkeplads for det bytte de havde slået. Sortspætten forsvandt helt fra skoven da duehøg og skovmår begyndte at yngle i skoven.

Tag en tur i vinterskoven en dag med lidt solstrejf og mildning, og nyd flagspættens trommen, den varsler lysere tider.

Faktabox Kilde: DOF Danmarks fugle

Vingefang: 34-39 cm
Længde: 23 cm
Vægt: 70-90 g
Ynglealder: 1 år
Kuldstørrelse: 4-7 æg
Antal kuld: 1
Rugetid: 15-16 dage
Ungetid: 20-24 dage

God tur

Naturblokken

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*