Tårnfalk, musejæger pr. excellence

Du kan næppe undgå at se tårnfalken når den hænger stille med svirrende vinger langs motorvejen.

Den lille falk med de rødbrune farver er almindelig over hele landet og er samtidig nem at få til at yngle i en falkekasse.

Tårnfalk har indtaget kassen
Tårnfalk han med den grå nakke og isse

Tårnfalken er gennem uv-syn istand til at se museurin i græsset og har således helt styr på hvor dens ynglingsføde færdes. Derfor ses tårnfalken næsten altid hængende over vejrabatter eller arealer med græs, her er der nemlig mus at finde.

Tårnfalken er i stand til at stå helt stille med svirrende vinger over græsset for pludselig at slå vingerne sammen og styrtdykke. Ikke så sjældent har den hæld og dukker op med en mus som fortæres på en hegnspæl eller nærmeste træ, hvis der da ikke er unger i falkekassen.

Tårnfalk han på hegnspæl
Tårnfalk

Sætter du en falkekasse op i haven eller på husgavlen er der gode chancer for at få den lille rødbrune falk til at yngle, og der er nogle fine oplevelser med fodring af unger i vente i maj måned. Har du lærker og agerhøns som yngler lige i nabolaget, så skal du være opmærksom på at disses unger også står på menuen.

Får vi sne for alvor så trækker en del af tårnfalkene sydpå men mange omkommer også på grund af fødemangel, de har simpelthen svært ved at skaffe mus nok når der er et tykt snedække.

Nyd den lille smukke og tillidsfulde tårnfalk.

Faktaboks Kilde: DOF Danmarks Fugle

Vingefang: 65-80 cm
Længde: 34 cm
Vægt han: 190-240 g
Vægt hun: 220-300 g
Ynglealder: 1-2 år
Kuldstørrelse: 3-6 æg
Antal kuld: 1
Rugetid: 27-32 dage
Ungetid: 27-30 dage

God tur

Naturblokken

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*