Knarand

Knarand er nok den svømmeand som er i størst fremgang herhjemme.

Tidligere var den en sjældenhed, men den smukke and med det hvide vingespejl og vatterede fjerdragt er blevet meget udbredt de sidste årtier.

Det gælder både som ynglefugl og som trækgæst fra sydsverige hvor den også er i fremgang.

Knaranden er en smule mindre end gråanden og den stortrives på lavvande lokaliteter både i fersk og brakvandsområder.

Der er flere gode lokaliteter hvis du skal se knaranden, slambassinerne ved Stege, Hovvig Vildtreservat ved Nyk. Sj. Tissø, Maribosøerne mf.

Andrikken har sort undergump, hvidt vingespejl og en smuk vatteret fjerdragt. Anden er mere ensfarvet som en gråand hun men her afslører det hvide vingespejl sig også.

Navnet knarand kommer af at kaldet som er et skurende knaar, knaar.

God tur

Naturblokken

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*