Blå Hane, Urfugl

Ikke uden grund kaldes den gamle udfarvede urfuglekok på Norsk for Blåhane.

Naturblokken har i mange år haft ønsket om at få nedlagt en sådan gammel udfarvet sortblå kok, først i 2019 gik ønsket i opfyldelse.

Betagelsen af urfuglen startede for mit vedkommende med to af vores store forfattere S.S. Blicher og Kaj Munks beretninger fra de Jyske heder.

Dengang var urfuglen karakterfugl for heden. Disse historier blev slugt og ønsket om at se urfuglen i live blev et stort ønske tidligt i drengeårene.

Blåhane

Urfuglen var tidligere udbredt men ikke talrig ynglefugl på de danske lyngheder og små hedebrug vest for Israndslinien.

Med hedens opdyrkning, dræning af hedemoserne og skovtilplantning, svandt de egnede levesteder ind til nogle ganske få lokaliteter. Kongens hus hede ved Viborg og Vind hede ved Holstebro var to af urfuglens sidste levesteder i Danmark.

Duehøgens fremgang i hedeplantagerne var heller ikke noget som var gavnligt for urfuglen. Jeg har selv oplevet en dag i november under elgjagt i grænse egnen mellem Sverige og Norge, at et gl. udfarvet duehøg hun forsøgte at slå en voksen urfuglekok. Duehøgen blev imidlertid spottet i tide og de to kokke, som spillede på en lille myr foran mig, flygtede ind i tæt gran. Høgen slog ind i skovfyren jeg sad ved, og blev noget forskrækket da den opdagede, at den ikke var alene.

Hovedårsagen til at urfuglen ikke længere er en del af den danske fuglefauna er imidlertid tab af egnede levesteder.

I dag er urfuglen historie i Danmark. Desværre nåede jeg ikke selv at opleve den på dens sidste levested.

I midt firserne flytte en god kammerat til Norge, og der åbnede sig en dør til store nye naturoplevelser.

En af dem var, at tage ud i marts og april måned til en myr(højmose) hvor urfuglen havde spilleplads. Grave et hul i sneen og sætte et primitivt skjul op. Give stedet ro nogle dage og så snige sig ud på ski til skjulet i buldrende nattemørke. Kravle i soveposen med en kop varm kaffe, og så blot vente til det første spæde grå lys kunne skimtes i øst.

Urfuglespil marts 2007

Pludselig høres vingeslag og den første urfuglekok ankommer til pladsen, dens piiist piiist og urg,urg lyder i mørket. Med lysets hastige fremmarch kommer flere til, og til sidst er der ca 30 sorte kokke, med kraftig mørkerød farve over øjnene, og sort udslået hale i vifteform.

Kokkene går rundt og puster sig op på nogle ganske få kvadratmeter, engang imellem støder de sammen i skindangreb, mens den karakteristiske urfuglelyd lyder i den endnu dunkle frostmorgen, og deres ånde står ud som små dampskyer. Det øverste af solskiven skimtes og strålerne forsøger at trænge morgenes lette rimtåge væk.

Med et bliver der et røre i hele flokken, ud af intetheden dukker pludselig to urhøner op. I deres flotte men diskrete brunrøde ensfarvede fjerdragt som falder så godt ind i myr omgivelser. De spankulerer lidt rundt nærmest som om de er helt ligeglade med kokkene.

Kokkene derimod er i den grad kommet helt op på de fjer besatte tåspidser, puster sig op og kommer i direkte kamp med nabohanen i en grad så der ryger fjer af kombetanterne. Lydniveauet er steget markant.

Hønerne fortsætter ufortrødent rund i kanten af spilpladsen som om al virakken ikke kom dem ved. Solen er nu ved at være helt stået op, og pludselig forlader hønerne pladsen. Kokkene sidder lidt tilbage, og så tager de også en efter en til vingerne, og lige så pludselig spillet startede er det hele slut.

Igennem 25 år er jeg næsten årlig kommet afsted på skovfuglejagt, uden at det er lykkedes at overliste en gammel sort urfuglekok. Den har altid formået at snyde hunden eller mig, lettet på for langt hold, bag træer mv.

2019 så ud til at blive et år som de øvrige, fik skudt urhøne, kyllinger, skovsneppe, roy (tjurhøne), men vi så ingen urfuglekokke de første dage.

Urfuglekok, høne,kylling roy, skovsneppe

Så fandt vi endelig herreklubben på sidstedagen. De havde fundet en solbeskinnet blåbærklædt bakke, med spredte overstandere af skovfyr ned til en sø.

Den første sorte kok rejste af gårde den forkerte vej og på 150 m afstand øv.

Hunden arbejder i søkanten og er kommet langt ud. Jeg har den svage frostbrise og solen i ryggen. Hunden vender og begynder at arbejde mod vinden. Står helt stille mens hunden kommer nærmere, kan se at der er fært i næsen, og ca 100m fra mig eksploderer blåbærlyngen.

Op går den smukkeste sortblå kok. Vingeslagenes styrke får fuglen til at accelerere så den lyreformede hale strækkes ud. Da kokken passerer på 35m afstand når haglsværmen den, og den pakker stendød sammen og tager blåbærriset i et hørligt bump.

Det øjeblik vil stå klart på nethinden, også den dag om forhåbentlig meget længe, hvor bentøj og helbred ikke kan holde til skovfuglejagten længere.

Måtte bare sætte mig lige så stille med hunden, og nyde den sortblå urkok i al sin pragt, i de smukke frostklare omgivelser med hele paletten af efterårsfarver. Det var kulminationen på mange års efterstræbelse, afsluttet med godt hundearbejde, et rent drab, ualmindelig smukt vejr, sol og minus 9 grader, røde og brune farver overalt.

Det er øjeblikke som disse der gør at jeg fortsat går på jagt.

Kaffepause i skoven

Lidt om urfuglen i vores nabolande. Der er store og stærke bestande i de øvrige Nordiske lande. Urfuglen ser ud til at have tilpasse sig det moderne Nordiske skovbrug, og har nydt godt af fladeskovbruget. Afdrifterne giver åbne områder med bær og bærlyng, og dernæst birk og birkeknopper som urfuglene lever af i vinterhalvåret når sneen lægger sig over blåbærriset.

Urfuglen holder gerne til i mosaiklandskab i tilknytning til de store myrområder, med bakkede indslag af grusmoræne med fyr og blåbærris. I vinterhalvåret kan man se dem sidde sammen i birketræerne, hvor de lever af birkens knopper.

Urfuglen er en fremragende spisefugl, men skal ligesom de øvrige nordiske hønsefugle flås, idet smagen hvis skindet er på er ret skarp. Rosastegt urfuglebryst, flødekartofler med timian, selvplukkede tyttebær rørt med egen honning, en god flaske rødvin samt godt selskab, så bliver det ikke meget bedre.

En klog mand har engang sagt, at hver dag du bruger på jagt og fiskeri lægges til i den anden ende af livet.

Jeg agter at blive meget gammel.

Naturblokken

 

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*