Hybenrose, de uønskede

De fleste holder vel af hybenrosen og for mange er den uløselig forbundet med strand og sommerhusferie. Smukke er de når de blomstrer i røde og hvide farver, eller står med de store røde hyben.

Rosa Rugosa

Hybenrosens rigtige navn er Rosa Rugosa og den er på listen over invasive arter. Den er oprindelig indført, idet den er utrolig robust og smuk så den blev tidligere meget brugt til sommerhusbeplantning.

Hybenrosen breder sig både ved rodskud og frøsætning, faktisk tåler frøene en lang tur i saltvand og er fortsat spiredygtige når de skyller op på kysten. Problemet med den smukke rose er, at den helt overtager strandarealerne og udkonkurrere alle de naturligt hjemmehørende danske arter.

Blomst af hybenrose rosa rugosa

De store hyben er ret kødfulde og kan med fordel høstes fra juli til september. Bedst er at plukke de knap modne orange hyben, idet det er lettere at skille kød fra frø i disse. De helt mørkt højrøde hyben smatter tit ud.

Du skal bruge:

  • 1 kg rensede hyben
  • 1 dl vand
  • 700g sukker
  • Lidt god Dansk honning.

Du gør sådan:

Pluk hyben en sted, hvor der ikke sprøjtes eller er en landevej lige op ad. Fjerne blomsten og halver hyben med en lille skarp kniv. Skrab frøene ud med bagenden af en teske. Kom ca 1 dl vand i bunden af en gryde, tilsæt hyben ca 1 kg lad det hele småkoge under låg indtil hyben er næsten møre ca 10-15 min. Tilsæt 700g sukker og lad det koge op, lad det koge lidt ind under svag varme ca 5-10 min, skum af. Smag til med dansk honning når syltetøjet er under 42 grader, på den måde beholder du de gode egenskaber fra honningen.

Hæld syltetøjet på skoldede eller atamonskyllede glas, læg et rent viskestykke over. Sæt de skoldede låg på når syltetøjet er afkølet.

Særdeles velegnet til ostebord især blå skimmeloste og hyben går godt sammen.

Du kan også bruge hyben fra hunderose eller blågrøn rose.

God fornøjelse og husk at frøene skal i skraldespanden ikke ud i haven eller naturen.

Naturblokken

 

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*