Kryddersnaps, Mælkebøtte

De står alle steder med de gule smukke hoveder her i foråret. Det er de gule hoveder du skal bruge til en mild kryddersnaps velegnet til ostebordet.

Mælkebøtter til kryddersnap

Pluk ca. 50 gule udsprungne mælkebøttehoveder, frigør de gule kronblade fra den grønne blomsterbund. Det grønne må ikke komme med det er bittert.

Kom de friplukkede kronblade i et rent glas med skruelåg og tilsæt neutral brændevin f.eks Vodka eller klar Brøndum. Lad kryddersnapsen trække en uges tid, gerne et lyst sted.

Efter en uge filtreres kronbladene fra og snapsen fortyndes til den får en behagelig fin lidt sødlig smag. Snapsen vinder ved lagring en måneds tid.

NB. Du kan bruge mælkebøttens grønne blade i salaten, de er lidt bitre men kan bruges i stedet for rucola.

God fornøjelse

Naturblokken

 

Comments are closed.