Bøg

Bøgens kimplanter spirer fra bøgens frø (bog) i april sammen med floret af lærkespore, hvide og gule anemoner.

Bøgeskovens urteflor af lærkespore og anemoner i april

I oktober og november 2019 dryssede bøgens frø (bog) ned fra de store bøgetræers kroner.

De frø som har overlevet vinteren spirer nu i skovbunden lige inden bøgen springer ud sidst i april.

De nyspirede kimplaner er karakteristiske med deres nyreformede kimblade. Faren er imidlertid ikke ovre for de små bøgetræer, svampeangreb og hjortevildt tager deres part.

Bøgens kimplanter

I skovbruget regner man med at der skal stå en bøgeplante tilbage når de er ca en meter høje, hvis træet om 80-120 år år skal have en kvalitet til møbeltræ.

Efterår:

Bøg i begyndende efterårsfarver

Forudset allerede sidste vinter endte 2019 med at blive et af de helt store oldenår, med rigtig mange bog (frø). De drysser i disse dage midt i oktober ned i millionvis i de danske skove.

Nogle få får lov at spire til foråret, resten ender som vigtig føde for pattedyr som mus og fugle, som bogfinke, kvækerfinke og ringdue. Vi kan forvente fuglene bliver hos os i Danmark hen over vinteren, nu da bordet er dækket.

Fugletrækket fra nord kulminere netop i disse uger, du kan læse og se lidt om fugletræk via nedenstående link.

http://naturblokken.dk/?p=6578

At bøgen smider frøene i mængde i oktober er ret smart, mus samler vinterforråd og gemmer bog i jorden. Enten glemmer musene stedet eller de bliver selv spist af rovfugle eller rovdyr . Til foråret spirer bog og man kan få det der hedder en musebøg, det ligner en flerstammet bøg, men er egentlig mange bøge som er groet sammen.

Mange frø kan give mange mus i løbet af vinteren, især hvis vi får en snevinter, så kan musene rigtig boltre sig under en tyk og varm vinterdyne, og er beskyttet ovenfra mod rovfugle. Bliver det en mild vinter eller en hård vinter uden sne, så har den lille firbenede gnaver det lidt mere svært, til gengæld er det godt for ugler og musvåger, idet de kan se og fange musene.

Du kan samle lidt af de trekantede frø og riste dem efter afskalning på en tør pande, eller spise dem direkte i skoven, men nøjes med nogle få, idet der er et ret stort blåsyre indhold i dem. De er også ret bitre så det sætter i sig selv en begrænsning, nøjes med nogle få blot for sjov skyld.

Du kan også samle frøkapsel og bruge dem som dekoration i f.eks en ophængt uro, eller hvis du er til julehalløjet bruge dem som hat på div julenisser med et vatkugle og malede øjne under. Har du små børn så er det en fin aktivitet.

Forår:

Bøgen er nok den træart de fleste syntes er indbegrebet af dansk forår og sommer, prist i vers og digt og en del af vores nationalsang.

Bøgen er en træart som primært trives på den gode jord øst for israndslinien. De høje ranke træer hører til på den fede jord ved vores østvendte fjorde i det Jyske og på Øerne.

Bøg inden udspring Møns Klint © HH

Bøgen er en skyggetræart som næsten kan holde alt lys fra skovbunden, så kun anemonerne stortrives sammen med den. det skyldes at anemonerne blomstrer inden bøgen folder sine grønne blade ud sidst i april.

Nyudsprungen bøg © HHE

Bøgen egner sig dårligt til ny skovrejsning, den vil helst have et sluttet skovklima at vokse op i. Bliver skovbunden i den nye skov græsbunden kommer der mus, og de kan tage livet af rigtig mange unge bøge, idet de gnaver barken af hele vejen rundt, så de unge bøgetræer dør.

Ca. hver 4 år, får man det der kaldes oldenår, bøgen springer ud med blomster i foråret og hvis bestøvning og vejret ellers arter sig, hænger bøgens trekantede frø (bog), tæt i efteråret i de karakteristiske frøkapsler. I 2019 er der en massiv blomstring grundet den ekstrem varme og tørre sommer 2018.

Svulmende blomsterknopper på bøg © HHE
Bøgen blomstrer © HHE

I oktober typisk i blæsevejr falder bog til jorden og er vigtig føde for mange af skovens dyr, såvel fugle som mus. I ældre tider satte man tamsvin ind i bøgeskoven når der var oldenår, idet svinene da åd sig fede i bøgens frø. Selvom svinene åd mange bog var de samtidig med til at sikre at de frø som ikke blev fundet fik de bedste spiremuligheder.

Bog i frøkapsel @ HHE

En bøg bliver hvis den får lov at stå uforstyrret sjældent mere end 300-400 år før den bryder sammen og bliver hjemsted for et mylder af liv i form af hulrugende fugle, insekter og svampe.

I den forstlig drevne skov bliver bøgen høstet løbende igennem levealderen som er ca 120 år. Det starter med ca 6000 planter på et areal svarende til 10 parcelhushaver og slutter med ca 120 træer på samme areal efter 120 år. Mange steder efterlades 5 af de gamle træer, så de kan fortsætte så længe de kan holde, for til sidst at ende som føde for svampe og insekter.

Bøgens ved anvendes primært til møbler og gulve samt brænde og flis. Når du køber møbler af dansk produceret og certificeret bøgetræ, er du med til at lagre CO2 og med til at sikre at der fortsat kan dyrkes bæredygtig skov i Danmark.

Naturblokken

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*