Lind

Intet andet træ præger vores parker og aller som lindetræet, ofte stynet (skåret ned) eller formet som en kuppel.

Lindetræet optræder i forskellige former, småbladet lind var udbredt efter istiden men er nu en sjældenhed. Den storbladede lind og forskellige forædlingsformer bruges i landskabsforvaltningen i vores parker, langs veje og som solitær træ på landbrugsejendomme.

Linden er ikke af betydning som gavntræ, idet træet er hvidt og blødt, tidligere blev det brugt til billedskære arbejde grundet veddets lette forarbejdning og træets stabilitet.

Hvor linden måske ikke er værdsat som gavntræ i produktion, er den en af de aller vigtigste arter for hulrugende fugle og mange insekter.

Linden blomstrer og trækker insekter til. Naturblokken har to bistader og i den tid linden blomstrer er der et massivt træk til lindetræerne, det giver en aromatisk letflydende honning. Frøene ligner nærmest et aflagt blad, hvor frøet sidder på. Når frøet løsnes drejer bladet rundt og virker som en helikopter, hvilket sikrer at frøet transporteres væk fra modertræet.

Når linden skæres tilbage (stynes) sætter den nye vandris og med tiden og alderen opstår der hulheder som mange hulrugende arter benytter, det være natuglen, allike, stære , mejser mf.

Du kan kende linden i vintertilstand på de rødlige knopper med et stort knopskel som er dobbelt størrelse af de øvrige.

Lindeknopper bemærk den røde farve og det store knopskel ©HHE

Lindens blade er hjerteformede og derfor ikke til at tage fejl af.

Lindens hjerteformede blad © HHE

Linden er som tidligere beskrevet ofte brugt som alletræ ofte stynet. Den nok mest kendte, og længste lindealle finder du ved Ledreborg Slot ved Roskilde, her er en flere kilometer lang allé som danner akse ind mod Roskilde.

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*