Knopsvane

I vintertiden samles knopsvanerne i vores lavvandede fjorde for at leve af ålegræs. Sidst i 1900 tallet forsvandt ålegræsset i mange af vores fjorde og knopsvanerne måtte søge ny føde.

I denne periode slog vinterafgrøder igennem for alvor i landbruget og naturligt nok fandt knopsvanerne ud af at der her var en god energikilde som erstatning for ålegræsset. Ikke altid lige populært hos landmanden.

Knopsvanens nordiske fætter sangsvanen har i samme periode øget bestanden betragtelig, hvilket nok hænger sammen med at sovjetunionen brød sammen og de arktiske yngleområder blev forladt af mennesker som rykkede mod Moskva. Pludselig blev sangsvanerne og deres æg ikke længere efterstræbt og klimaændringer og gode fødevilkår i vinterkvarterene bla. Danmark var også med til at øge bestanden.

Du kan kende de to svanearter fra hinanden ved at knopsvanen har orange næb med sort knop øverst ved næbrodden. Sangsvanerne har gult næb med lille sort spids, og så er der lyden til forskel, Sangsvanernes sang er meget melodisk og man kommer ufraværligt til at tænke på Skandinavien højt mod nord når man høre sangsvanerne. Knopsvanerne er mere tavse og lyden er mere en hæs væsen.

Knopsvane ©hhe

Sangsvane@hhe

Knopsvane forrest, Sangsvane bagerst @hhe

De bedste steder at se svaneren på er Sydøst Danmark, området omkring Nationalpark Roskilde Fjord er kendt for sin store bestand af knopsvaner, skal du for alvor nyde sangsvanerne anbefales Lammefjorden, Sidinge Fjord, Klintsø i Odsherred og hele området omkring Gørlev- Reersø, samt mange områder på Sydhavsøerne og Sydsjælland.

God tur

Naturblokken.

 

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*