Strandjagt

1. september er den dag mange jægere ser frem til. Jagten på svømmeænder og gæs går ind på fiskeriterritoriet.

Jagten på fiskeriterritoriet er fri, der er ganske vist restriktioner i form af beskyttelsesområder og zoner hvor der ikke må drives jagt, men der er fortsat mulighed for nogle fantastiske naturoplevelser på fiskeriterritoriet.

Herunder er et link til Miljøministeriets hjemmeside visende jagtbegrænsninger på fiskeriterritoriet

Jagtbegrænsninger på fiskeriterritoriet

Jagten fra skydepram kan groft opdeles i to.

  • Opsøgende jagt fra skydepram også kaldet kravlejagt
  • Anstandsjagt fra opankret pram typisk med brug af lokkefugle

Begge jagtformer har fra gammel tid været en kærkommen måde at skaffe protein til husholdningen. Jagten på fiskeriterritoriet var ofte betragtet som fattigmandsjagt, fri men hård fysisk og jægeren skød til husholdningen.

Begge jagtformer er ret krævende, til gengæld er der tale om jagt på naturlige bestande, og så er begge jagtformer forbundet med garanti for meget store naturoplevelser. Der er et helt specielt liv tilknyttet strandjagten, idet man får nogle fantastiske morgen og aften stemninger, med hele det liv der er tilknyttet til solopgang- og solnedgang mens resten af befolkningen knap er stået op.

Solopgang Isefjorden september 2016 © HHE

Kort beskrevet foregår de to jagtformer på følgende måde:

  • Kravlejagt er en opsøgende jagtform og foregår fra en lille lav skydepram forsynet med en lav skærm foran som skjuler jægeren der ligger ned på maven i prammen og stager sig frem mod ænder som forinden er spottet på lang afstand. Kravleprammen er camoufleret så den falder i et med omgivelserne. Hver egn har fra gammel tid sin egen pramtype specielt egnet til det område den stammer fra, f.eks Bogø kajak, Hårbøllepram osv. Jagten foregår normalt på helt lavt vand og gælder primært svømmeænder og gæs.
  • Trækjagt fra skydepram foregår typisk på steder hvor fuglene samles enten for at raste eller fouragere, men kan også være steder hvor fuglene passerer. Ofte bruges lokkefugle for at lokke fuglene til at komme tæt nok på til at de kan nedlægges. Prammen er normalt skjult godt af siv, ålegræs eller malet i camouflagefarver passende til jagtstedet. Prammen ligger stille med jægeren skjult af f.eks sløringsnet ålegræs mv.. Prammene er normalt lidt bredere og rundere i formen end kravleprammene og udformet så der ikke dannes skygger der kan skræmme fuglene. Jagten gælder både svømme og dykænder. Ved jagt på dykænderne ligger prammen åbent på dybere vand og der bruges ofte mange flere lokkefugle for at få dykænderne på skudhold.

Endelig kan de to jagtformer kombineres så man udlægger lokkefugle og selv anbringer sig i kravleprammen nogle 100m fra lokkefuglene og så kravler til fugle som smider sig blandt disse. Det kan være ret effektivt, idet det ofte er muligt at placere sig så man får land og store sten som baggrund for prammen, noget der gør at det er lettere at komme på skudhold. Derfor ser man også en del pramme som både kan bruges til kravlejagt og trækjagt, den mest kendte er nok Jafi- prammen.

Vigtige redskaber, redningsvest, kikkert, vandtæt ammunitionskasse til patroner og mobiltelefon i vandtæt itui hvis uheldet er ude, og man kommer senere hjem.

Knæk og bræk 1. september

Naturblokken

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*