Troldand

Troldænder

Sidst i oktober ankommer troldænderne nordfra til overvintring i Danmark fra det øvrige Skandinavien.

Troldanden er dansk ynglefugl men i begrænset antal < 1000

I vinterperioden gæster mange troldænder Danmark, især hvis det er koldt i Sverige og Finland.

Troldænder Stege 2017 © HHE

Troldanden er modsat de fleste andre ænder fødesøgende i nattetimerne, her ligger de typisk og fouragere på snegle og små muslinger på fiskeriterritoriet.

Dagtimerne bruges til hvile i et beskyttet område hvor de samles i tusindtallige flokke. Det mest kendte sted er nok St. Kattinge sø i bunden af Roskilde fjord, her samles op mod 20 000 troldænder i vintermånederne.

Du finder ænderne i læsiden af søen, og ca en time efter solnedgang flyver de samlet ud på fjorden hvor de tilbringer natten. Tidligere lå der væsentlig flere troldænder i St. Kattinge sø, op mod 10-20 000.  Troldænderne ligger mere spredt i dag idet der er oprettet reservater flere steder med forstyrrelsesfri zoner.

Naturblokken har for Nationalpark Skjoldungernes Land produceret en lille video omkring troldænderne i St. Kattinge sø i bunden af Roskilde fjord, du kan se videoen ved at klikke på nedenstående link.

Video troldand Skjoldungernes Land

Andre gode lokaliteter at se troldænder på er søerne midt i København og hele strandparken langs Køge bugt. Kommer du til Sydsjælland så er  Skælskør Nor og sidst men ikke mindst slambassinerne ved Stege gode lokaliteter.

Troldænder Stege 2017 © HHE

Fakta om troldand kilde: DOF, Danmarks Fugle

Vingefang: 67-73 cm
Længde: 43 cm
Vægt: 550-900 g
Ynglealder: 1 år
Kuldstørrelse: 8-11 æg
Antal kuld: 1
Rugetid: 25 dage
Ungetid: 45-50 dage

Ynglepar i 2011: 900

God tur.

Naturblokken.

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*