Jagt på skovfugl

Skovfugl er benævnelsen for de skovlevende hønsefugle i Norden, primært tjur og urfugl. Hjerpen den mindste af hønsefuglene og jagten på den vil blive beskrevet en anden gang på naturblokken, det gælder også vinterjagt på tjur og urfugl (topjagt)

Fra gammel tid har jagten på skovfugl været vigtig i Skandinavien og været en del af kulturen. Man skød til gryden på fuglenes spillepladser i foråret for at skaffe frisk kød til husholdningen i den svære tid mellem vinter og forår. Den tid er heldigvis overstået ingen sulter i dag.

Skovfuglejagten drives i dag mest af rekreative grunde, i det begyndende efterår med løvfald og høstfarver som stemningsfuld ramme. Jagten begynder 25. august i Sverige og 10. september i Norge, mange steder er der pause i skovfuglejagten under elgjagten, i Norge 25 september og Sverige er det Lens-afhængigt. Det er dog muligt at finde terræn til skovfuglejagt også i elgjagten mange steder.

Høstfarver og efterårsstemning foto 2018 © HHE

Morgenstemning udenfor hytten, røgvand vandtemperatur 7 grader og minus 3 på natten

Jagten drives enten som støkjagt (trampejagt,opfløj) eller med stående hunde som markerer hvor fuglene sidder.

Herunder skal begge jagtformer på skovfugle kort beskrives:

Støkjagt:

En enkelt eller nogle få jægere bevæger sig stille igennem de terræner hvor fuglene formodes at holde til. I nogle tilfælde trykker fuglene og rejser inden for skudhold. Opfløjet kommer altid som en overraskelse for jægeren som kun har nogle få sekunder til at få overblik og afgive skud. Fuglene kan både rejse fra jorden eller kaste sig ud fra et træ. Sikkerhed skal her altid prioriteres højest. Det er vigtigt at man ved, hvor naboen befinder sig hvis man jager flere sammen. Røde hatte eller veste er næsten en nødvendighed, og man skal kende sine medjægere godt for at føle sig tryk under denne jagtform.

Jægerne udnytter normalt terrænet og opsøger egnede områder. Tjuren holder mest til i ret lysåben gammel skov med grove fyr og graner med undervækst af blåbær. Der må gerne stå små grupper af træer helt tæt sammen, men det er vigtigt at der er vegetation i skovbunden. Man forsøger at udnytte at tjuren grundet kropsstørrelse næsten altid forsøger at flyve nedad. Man går stille og forsøger at holde linje og kontakt til sidemand og bevæger sig stille op mod bakketoppene eller på langs af disse. Ofte med den nederste jæger lidt fremskudt. Man skal ikke gå med større afstand end at man hele tiden holder kontakt til nabojæger. Er man i tvivl om hvor nabojæger er, er et fløjt og tilsvarende svar, en god måde at holde kontakt, ellers foregår jagten så lydløst som mulig.

Man kan forbedre odds ved hele tiden at se frem og søge huller at kunne skyde i, hvis tjuren eller urfuglen pludselig rejser. Det er her jægerhåndværket kommer til sin ret og den dygtige jæger skiller sig ud fra den middelmådige. Har man først en gang oplevet en tjurhane som kaster sig ud fra en fyr som nærmest eksploderer når den store fugl i løbet af en trælængde accelerer op i en fart over 60 km i timen, fanget den i et hul mellem træer, og set den pakke sammen og tage skovbunden i et høreligt bump, så er man for altid solgt til skovfuglejagten.

Urfuglene finder du i blandingsskov eller i ren birkeskov med blåbærlyng, gerne langs med myr(mose)kanter og højderygge.

Har man en god apportør som kan gå stille, så er det en god ting at have med på jagten. En vinget skovfugl er svær at finde.

Apportør og stødende hund med på skovfuglejagt . Har Du ikke pejl til hunden er det nødvendigt med klokke i hundehalsbånd,  især hvis du har stortgående hunde, det gælder især de stående hunde.

Det er muligt at bruge de stødende hunde til denne jagtform. Naturblokken har i flere år anvendt labrador med et vist held, hunden distraherer tydeligt fuglene og udnytter man terræn og har hunden blot lidt sans for at rejse fuglene mod jægerne så går det. Støkjagt er i sin reneste form, en jæger som uden hund lister gennem skoven og ud fra lokalkendskab opsøger fuglene hvor de holder til.

Jagt med stående fuglehund:

Ruhår med pejl og rødt signaldækken

Gennem generationer er den stående fuglehunds evne til at finde og fastnagle hønsefugle fremavlet. Det har i Norden primært været i jagten på fjeldets hønsefugl ( dalrype ) og i Sydsverige og Danmark agerhønen, der har været målet med avlen af stående hunde. Til de stående hunde hører sætter og hønsehunde samt et par mindre racer.

Skovfuglejagt med stående hund adskiller sig fra jagten på dalrype og agerhøne, ved at hunden sjældent formår at nagle fuglen og holde den i længere tid. Derfor er skovfuglejagten med stående hund mere krævende også for jægeren end agerhønsejagt eller rypejagt, hvor hunden ofte kan stå mange minutter med fuglene fastnaglet. Her har jægeren tide til at gå op til hunden og gøre sig klar, først på kommando rejser hunden fuglene.

Skovfugle løber næsten altid, og her er det hundens opgave hele tiden at følge foden og markerer i hvilken retning fuglen løber. Jægeren(nes) opgave er så hele tiden at følge på, ofte helt op foran hunden. Det er ikke ualmindelig at skovfuglene når at løbe mange hundrede meter inden de rejser, og det kræver virkelig god kondition at følge på i tungt terræn med højdekurver eller blød myr(højmose)bund.  Samtidig skal man hele tiden forsøger at forbedre skudvinkler i forhold til bevoksning medjægere mv.

Tilfredsstillelsen ved at afslutte et flot stykke hundearbejde over mange hundrede meter, med et godt skud til urfugl eller tjur er til gengæld så meget større når alt klapper. Man bør ikke være mere end max. 3 mand der følger på hunden. Hundefører lige bag hunden, og de to flanker forsøger at komme frem foran hunden, gerne med ret stor afstand mellem hverandre så et større område dækkes. Så er det blot at følge på til du får jodsmag i munden, det sortner for øjnene og sveden hagler ned af ryggen, og så kommer det altid som et adrenalinkick når fuglen rejser. Er du heldig er det indenfor hold, men ikke så sjældent rejser fuglene på for lang hold og man ser kun et glimt, eller høre blot lyden når fuglen går på vingerne.

Skudt roy ( tjurhøne) efter veludført hundearbejde © HHE

Jagten med stående hund foregår bedst om formiddagen når fuglene er kommet ned fra træerne og har afsat fært under fødesøgning på jorden, og igen hen under aften hvor de igen er aktive inden de går til ro i træerne.

Hold nogle lange pauser midt på dagen og også gerne under jagten. Læg dig i blåbærriset, sæt kaffekedel på bålet, og nyd blot at være til. Din firbenede ven har også fortjent pausen, det er ikke ualmindeligt at en stående hønsehund i løbet af formiddagen løber 20-30km, så grundkonditionen skal være i orden. Det lønner sig at have lidt høj oktan foder til hunden midt på dagen.

Afslapning for hunde og folk © HHE

Gælder også jægerne, her er bacon, ost, pølse, chokolade, nøddemiks at anbefale. ( husk chokolade og peanuts er gift for hunden)

Middagspause med kogekaffe og rester fra aftenmåltid © HHE

Tid for afslapning, bålkaffe og historier i venners selskab © HHE

Skovfugle er fin mad, de skal flås ellers er de for stærke i smagen.

2 urfuglekyllinger hængt på nordvæggen af hytten til afkøling © HHE

Resultat af en lille uges jagt på skovfugl © HHE

Har du fået lyst på skovfuglejagt, så forvent ikke det store udbytte men mange gode oplevelser. Ofte ingen eller få skud chancer hver dag.

Bestanden af skovfugle svinger meget, nogle år med lav prædation og godt vejr i klægningsperioden er der mange, andre år få.

Er du helt ukendt i terræn betaler det sig at hyre lokal guide ind et par dage så du lærer terrænet at kende.

Skovfuglejagten er relativ overkommelig prismæssig i forhold til rypejagt som har nået astronomiske priser i Norge og Sverige

Ofte betaler du omkring 2-3 tusinde kroner + hytteleje for adgang til skovfuglejagt i en uge, oveni skal så lægges jagttegn som typisk ligger omkring 300-400kr.

Skal Du have egen hund med, skal vacciner være i orden, få et hundepas.

Ud over de almindelige vacciner så skal hunden være rabiesvaccineret til Norge, ligeledes være behandlet med ormekur mod dværgbændelorm.

Få også behandlet hunden mod flåter det er ganske vist ikke et krav, men vores jagthunde er med til at flytte rundt på flåter, og de grimme sygdomme der kan være knyttet til disse.

Våben skal være i orden her er det blå EU-våbenpas en stor hjælp og du kan deklarere ophold eller transit gennem Sverige elektronisk. Norge accepterer også det blå Eu-våbenpas.

Husk promillegrænsen er 0 i Norge og Sverige, og tag fartgrænserne alvorligt.

Der er fotofælder og det er dyrt at køre for stærkt i Norge og Sverige.

Herunder nogle gode link, hvis du har lyst på selv at prøve jagten på skovfugl i vores nabolande.

Bestilling af Norsk jagttegn

Bestilling af Svensk Jagttegn

Anmeldelse af skydevåben Sverige

Største udbyder af jagt og fiskeri norge og sverige

Skit Jagt ( Norsk udtryk for god jagt)

Naturblokken

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*