Brombær

Brombær er en besværlig plante med torne som stopper folk og fæ. Besværlige for jægere og hunde i efteråret. Man skal være mere end almindelig tykhudet for at forcere et kraftigt brombærkrat. Måske netop derfor er det en af de vigtigste planter vi har i det åbne land og lysåbne skove for vores fauna.

Tilstedeværelsen af brombær giver læ, beskyttelse, ynglemulighed, nektar og bær.

Brombær blomstrer og har bær over en lang periode fra midsommer og indtil frosten sætter ind, absolut en af Naturblokkens ynglinge.

Du finder brombær på næsten alle lysåbne arealer når blot jordbunden er nogenlunde fed. Særlig udviklet er den tit på vores overdrev og i de gamle levende hegn, i skovbryn og skovlysninger.

August og september er de bedste måneder at samle brombær ind til de lange vinteraftener. Ingen dessert slår hjemmelavet vaniljeis ( med rigtig vanilje) og så romsyltede brombær ovenpå, eller et hjemmelavet kræmmerhus med letpisket flødeskum, toppet med brombærsyltetøj.

Herunder er der et par opskrifter med brombær som naturblokken vil anbefale:

Romtopf med brombær.

Du gør således.

Pluk alle de brombær du magter i sensommeren. Saml dem i et område der ikke er er påvirket af pesticider og vejstøv

Hæld dem på en krukke eller glas med tætsluttet låg så glasset er halvfyldt.

Tilsæt så megen rom at alle bær er dækket, tilsæt lige så stor volumen sukker (stødt melis eller rørsukker, se på flasken hvor megen rom du har brugt). Vend glasset eller krukken et par gange og gør det jævnligt de næste dage indtil sukkeret er opløst.

Bær fiskes op af rom/sukkerlagen og bruges som tilbehør til is eller vafler.

Naturblokkens opskrift på brombærsyltetøj.

1000g brombær

600-800g Sukker

Skallen af en 1/2 revnen økologisk citron.( kun det yderste gule lag det hvide er bittert)

Sæt sukker i en forvarmet ovn ( foliebakke) ved 180 grader og lad det blive gennemvarmt så det er lige før det smelter.

Kom brombær og reven citronskal i en gryde, hæld det varme sukker i  og giv det et hurtigt opkog uden for megen omrøring ( må endelig ikke branke i bunden, så bliver sukker bittert), skum det af og hæld det på skoldede glas og luk glassene lufttæt med gummipakning eller skruelåg.

( Atamon kan evt. anvendes som konservering, er glas, gummipakninger og låg skoldet ordentlig kan du godt undgå tilsætning af konserveringsmiddel.

Denne syltetøj bliver tynd, hvis du vil have den mere fast og stiv tilsættes pektin i form af geleringsmiddel på brev.

God fornøjelse

Naturblokken.

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*