Hvidtjørn , Skovens moder

Hvidtjørn hører absolut til en af Naturblokkens ynglinge. Fra midt i maj til ind i juni står denne fantastisk smukke busk med et tæppe af hvide velduftende blomster og dertil hørende insektliv, det er lyden af skiftet mellem forår og sommer. Senere hen på efteråret står hvidtjørnen med sine røde bær og frister de mange trækfugle som kommer nordfra.

Hvidtjørn i baghaven © HHE

Ud over at være fantastisk smuk så er hvidtjørn faktisk også en rigtig god natur medicinplante, især når det gælder kredsløbsrelaterede sygdomme. Fordelen ved hvidtjørn er at der ikke har kunne findes negative sider såsom afhængighed eller akut forgiftning, heller ikke ved længerevarende brug. For at få effekten kræver det at man bruger hvidtjørn daglig over en længere periode.

Det er blomsterne der anvendes, pluk en kopfuld hvidtjørneblomster tilsæt kogende vand og lad det trække 5 min. Vil du have mere smag så kan du evt. tilsætte blade af citronmilisse eller mynte og søde det hele med honning.

Hvidtjørnen kaldes også skovens moder, fordi den med sine tornede grene giver skovtræerne mulighed for at spire og gro inden under det beskyttende grenlag. Her kan kreaturer og vildt ikke så godt kan komme til at holde skovtræerne nede. Prøv at lægge mærke til det næste gang du er på et overdrev hvor der er afgræsning, står der en enkelt eg eller røn, så står den næsten altid i en hvidtjørnebusk.

Ud og nyd hvidtjørnen på overdrevne og langs mange af vores kyster, det bliver ikke smukkere end her de næste 3 uger.

God tur

Naturblokken.

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*