Når mælkebøtten blomstrer flyver den smukke Aurora sommerfugl i østdanmark

En af de tidligste sommerfugle i foråret er Aurora. Aurora er en smuk hvid sommerfugl hvor hannen har store røde pletter på vingespidserne. Den ses fra sidst i april til ind i maj i Østdanmark. Hannen forsøger at finde hunner der er parringsvillige ved at flyve hvileløst rundt. Det er således sjældent at den sidder stille ret længe.

Aurora træffes mest i større skovlysninger og skovenge. Hunnen lægger æg på løgkarse.

Ofte ses hannen flagrene hvileløst rundt blandt engenes mælkebøtter, deraf den lidt poetiske overskrift. Du kan finde aurorasommerfuglen i de fleste østdanske løvskove, prøv at kikke efter den næste gang du er i skoven når mælkebøtterne blomster.

Aurorasommerfugl flyver når mælkebøtterne blomstrer foto © HHE

Aurorasommerfugl hun på løgkarse © HHE

Nyd sommerfuglene det er en af de mest spændende artsgrupper

God tur i forårsskoven

Naturblokken

Comments are closed.